Derfor er det vigtigt, at stemmen fungerer godt. For barnet kan det være frustrerende, når stemmen ikke fungerer optimalt. Stemmen kan have betydning for barnets selvværd og udvikling, eksempelvis når det er svært at kommunikere sine ønsker og behov.
Få mere information
- Barnet opgiver at prøve at få bolden i fodbold, fordi barnet ikke kan trænge igennem støjen
- Barnet siger ikke så meget ved samlingen eller på stuen/i klassen, fordi det er svært at tale højt nok, eller fordi stemmen er blevet for hæs
- Barnet taler for højt
- Barnet har tit ondt i halsen, så det ikke er rart at tale, spise osv.
- Hæshed
- Skinger stemme
- Stemmetab
- Manglende kontrol af stemmen
- Ømhed eller smerter omkring struben og halsen
- Spændinger i skulder, hals og nakke
- Påfaldende vejrtrækning og taletempo
- Forkert brug af stemmen
- Organiske ændringer på stemmelæberne
- Psykiske årsager
- Adfærd
- Støj og uro i barnets omgivelser.
Forud for en vurdering af stemmen hos en tale/hørelærer ved PPR, skal barnet have foretaget en undersøgelse hos en øre-næse-halslæge og udskrift fra lægens journal vedlægges indstillingen.
Tale/hørelæreren vurderer barnets stemme ved indstillingen og afhængig af vurderingen gives derefter råd og vejledning omkring hvordan dit barn mest hensigtsmæssigt bruger stemmen. Der gives også råd og vejledning i hvordan man i hjemmet og i dagtilbud/skole skaber et godt stemmemiljø for barnet. Der kan gives stemmeundervisning i perioder.
Hæshed kan skyldes forkølelse og hoste og vil i så fald forsvinde igen, når forkølelsen er ovre. Men hæshed kan også skyldes forkert brug af stemmen, så der er dannet små knuder og udposninger på stemmelæberne. Hvis barnet har været hæs i mere end tre uger, bør man tage kontakt til en øre/næse/halslæge - en undersøgelse der, kan afsløre årsagen til hæsheden. Øre/næse/halslægen kan indstille barnet direkte til en tale/hørelærer på PPR.
Det er vigtigt at forebygge hæshed hos børn, da den kan være svær at behandle. Rygning i hjemmet og forældres egen måde at bruge stemmen på, påvirker barnet. Fx hvis du råber fra værelse til værelse derhjemme, vil dit barn gøre det samme. Gå i stedet hen til den, du taler med og tal med normal stemme.
Barnet bør lære at:
- tale med blød stemme og lukke munden godt op når det taler
- trække vejret med maven
- undgå at tale, når der er meget støj eller høj musik
- tale med normal stemme og undgå at forvrænge
- undgå at rømme sig. Bed det om at hoste let, synke eller tage en slurk vand i stedet for.
Andre råd:
- indfør gode samtalevaner omkring barnet: lyt og vent på tur
- vær opmærksom på, at barnet ikke råber, når det leger eller dyrker sport
- lad kun barnet bruge tyggegummi med måde, da det kan overanstrenge sine muskler i taleorganerne.