Går dit barn i børnehave?

Hvis der er bekymring for et barn i børnehavealderen kan PPR-psykologen inddrages i forhold til at give råd og vejledning.

Børnehave

Samarbejdsmøder 

PPR-psykologen sidder fire gange om året til samarbejdsmøder med personalet i børnehaven samt med tale/hørelærerne. På disse møder giver PPR-psykologen rådgivning og vejledning i forhold til enkelte børn, som børnehaven sætter anonymt på dagsordenen.

Et barn kan tages op på et samarbejdsmøde, hvis der for eksempel er bekymring i forhold til:

- trivsel
- udvikling
- adfærd/kontakt
- socialt samspil
- sproglig udvikling

Hvis du som forældre har en bekymring for dit barn har du mulighed for at tale med børnehaven om, at dit barn sættes på dagsordenen til et sådan samarbejdsmøde.

 

Indstilling til PPR 

Hvis PPR-psykologen vurderer, at der er behov for yderligere udredning eller rådgivning/vejledning kan børnehaven i samarbejde med forældrene indstille barnet til PPR. Ved en indstilling til PPR vil forældrene blive indkaldt til møde sammen med børnehaven, hvor det nærmere forløb planlægges.

Hvis barnet har fysiske handicap kan psykologen med samtykke fra forældrene henvise til specialrådgivning i Odense. Special rådgivningen laver tværfaglige undersøgelser af spædbørn og småbørn med specielle behov.

Du kan læse mere om specialrådgivningen for småbørn her

 

Vurdering i forhold til skolestart 

På samarbejdsmøderne giver PPR-psykologen også rådgivning og vejledning i forhold til at gøre børnene skoleparate. Hvis et barn ikke vurderes skoleparat inddrages PPR-psykologen i forhold til at skoleudsætte barnet. Hvis det er aktuelt kan PPR-psykologen desuden lave en vurdering af barnets støttebehov i forbindelse med skolestart.

Sidst opdateret 11. juni 2018